Mange penge at spare på ventilation

Investeringer i ventilation er et af de energioptimerings områder med kortest tilbagebetalingstid, hvor man ved at udskifte en ventilator kan spare penge.

Markedschef hos Caverion, Bent Ole Jonsen, ser et stort besparelsespotentiale i området til gavn for virksomhederne.

Virksomheder med meget ventilation kan i særdeleshed spare penge ved at udskifte de motorer, som kører ventilationsanlægget. Det er en relativt lille operation at skifte de gamle motorer ud med energirigtige modeller. Ud over at spare penge på ventilation giver den nye motor også mulighed for et bedre indeklima, fordi den kan styres mere optimalt til glæde for virksomhedens ansatte.

- De enerigtige motorer er dels mere effektive og sparer penge for virksomheden, og dels er de styrbare og regulerbare og kan styre luften optimalt. Der er vækst i antallet af firmaer, der ønsker at optimere deres ventilationsanlæg, og det ligger lige til højrebenet at gøre det, for det griber ikke ind i virksomhedens samlede anlæg, og tilbagebetalingstiden på investeringen er kort, siger markedschef hos Caverion, Bent Ole Jonsen.
   

Stor vækst de kommende år

Caverion udfører mange udskiftninger af motorer i ventilationsanlæg, og Bent Ole Jonsen ser store muligheder for energi forbedringer inden for ventilation i fremtiden, hvor virksomhederne sparer strøm og energi. Ved at styre ventilationsanlægget mere optimalt kan man ofte spare 20% på luftmængden, og så sparer man på samme tid 40% på strømregningen.

- Cirka 16% af alt strøm i erhvervslivet bliver brugt på at flytte luft. Kan man spare et antal af de procenter, er det mange kroner, vi taler om. Jeg forventer et øget fokus i 2016-17, og energi forbedringer i ventilationsanlæg vil være en stor del af vores energi forretning, siger Bent Ole Jonsen.

En energiinvestering i ventilation har en kort tilbagebetalingstid, så på den lange bane er den en god investering for virksomheden. Når Caverion er ude hos virksomheder for at skifte motor i ventilationsanlæg, ser vores energirådgivere også efter andre steder, hvor energiforbruget kan optimeres.