Spar penge og energi – og red jordkloden

Jordens bygningsmasse tegner sig for 38% af de drivhusgasser, der udledes i dag.

I takt med at klimaet bliver varmere og naturkatastroferne hyppigere, bliver vi nødt til at gøre noget for at bremse – og forhåbentlig vende – den negative klimaudviklingsproces

Hos Caverion udvikler, bygger, driver og vedligeholder vi brugervenlige og energieffektive løsninger til bygninger, infrastruktur og industrielle anlæg. Med 17.000 medarbejdere i 12 europæiske lande løfter vi vores del af ansvaret, eksempelvis med vores EPC-tjeneste (Energy Performance Contracting).

Efterspørgslen efter EPC er heldigvis stigende overalt i Europa, og i Sverige og Norge har Caverion en meget stærk markedsposition, ikke mindst takket være denne tjeneste. Caverion hjælper EPC kunderne med at spare penge og energi – og med at redde jordkloden.
  

Svenske energibesparelser på 500.000 euro årligt

I den svenske by Mora har Caverion i de seneste 2,5 år været i gang med at gennemføre et af virksomhedens største EPC-projekter nogen sinde – et projekt, der vil spare kommunen i omegnen af 500.000 euro hvert år i energiudgifter.

- Vi havde et ønske om at undgå unødvendige udgifter og samtidig øge vedligeholdelseniveauet af vores bygninger. Vi valgte Caverion på grund af deres kompetencer inden for denne type projekter, og samarbejdet har fungeret helt perfekt, da vi har haft et fælles mål for projektet, siger Petter Elfqvist fra Mora kommune.

Urban Åkerström, der er projektleder hos Caverion, forklarer, at det har været et udfordrende projekt - ikke mindst i den del af byen, der kaldes Klockarhagen. Området omfattede ti rækker med beboelsesejendomme og flere end 200 lejligheder.

- På kun 15 måneder formåede vi at udskifte taget på samtlige bygninger. Vi udskiftede også ventilationen og opgraderede isoleringen, hvilket både løftede kvaliteten for beboerne, og samtidig sikrede kunden store energibesparelser, siger Urban.
   

Transmissionen afbrudt på grund af dårlig belysning

Projektet i Mora omfattede også omfattende renovering af ishockeystadionet FM-Mattson Arena med plads til 4.500 tilskuere.

- Inden istandsættelsen forhindrede de dårlige lysforhold enkelte tv-stationer i at transmittere kampe fra stadion. Som noget at det første udskiftede vi de i alt 800 lyskilder. Det forbedrede lysforholdene til 1.300 lux, hvilket er 300 mere end det krævede niveau, forklarer Urban.

Ud over ny belysning udskiftede Caverion også loftet, ventilationen blev forbedret, og der blev implementeret en række nye brandsikkerhedsforanstaltninger.  
   

Årlige energibesparelser på 30%

I den norske by Drammen har Caverion en afdeling, der har specialiseret sig i energieffektivitet og EPC. Afdelingens 17 medarbejdere spreder det glade budskab til hele Norge.

I Skien kommune reducerede de det årlige energiforbrug med 30 %. På kun 18 måneder gennemførte de næsten 400 energibesparende foranstaltninger i 37 offentlige bygninger.

Projektlederen i Skien kommune, Hans Petter Heimholt, er glad for, at EPC-projektet nu endelig kan gå i fase tre – hvor man kan begynde at høste frugterne.

- I fase et kortlagde Caverion, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug, i fase to implementerede de foranstaltningerne, og nu – i fase tre – vil energibesparelserne endelig gå i gang.

- Vi har kun denne ene jord, og det ligger mig meget på sinde at passe godt på den – at vi så samtidig kan spare penge, det er en bonus! siger Heimholt.
   

Intelligente og integrerede løsninger

I Skien leverede Caverion også processtyring med intelligente og integrerede løsninger. Det bygningstekniske personale er blevet uddannet af Caverions specialister og kan nu styre bygningerne fra hele verden, hvilket er en fremtidssikret løsning til problemfri drift.
   
   

Fakta - hvad er EPC:

  • EPC står for Energy Performance Contracting.
  • EPC-tjenesten er en langtidskontrakt, hvor forskellige energibesparende foranstaltninger og investeringer finansieres af de opnåede energibesparelser.
  • Vores EPC-tjeneste omfatter analyse, projektudførelse, garanteret energiperformance, konfigurationsstyring og opfølgning.
  • Kunderne er typisk kommuner (eller andre offentlige enheder) fra den private sektor samt enkelte industrigrene

Læs mere om EPC her >>