Claus Metzsch Jensen_IMG-8573.jpg
15.09.2016 Artikler

Ny direktør hos Caverion skal strømline serviceorganisationen

Ny direktør hos Caverion skal strømline serviceorganisationen

Efter 23 år som leder i TDC, skifter Claus Metszch Jensen telefonien ud med teknik og livscyklusløsninger hos en af Nordens største aktører

Claus Metszch Jensen er ny direktør for Caverions danske serviceorganisation. Han har 23 år som leder i TDC bag sig, men har nu skiftet telefonien ud med teknikbranchen, hvor han får ansvar for at udvikle og strømline en kompleks serviceforretning med stor geografisk spredning.

Skal få alle til at trække i samme retning

Claus Metszch Jensen er oprindeligt uddannet økonom, men har mere end 20 års ledelseserfaring fra en lang række forskellige forretningsområder, herunder salg, projektledelse, service management og sikkerhed. Springet fra TDC til Caverion er til en markant anderledes branche. Claus Metsczh ser dog mange af de samme udfordringer – samt et stort potentiale, som hans erfaring kan bidrage til at udvikle.

"Hos Caverion skal jeg bruge noget af det, jeg er bedst til: at strukturere og eksekvere. Jeg skal få 500 mennesker til at trives og præstere, og jeg har det økonomiske ansvar. Det er i dét krydsfelt, jeg er stærkest," siger Claus Metzsch Jensen.

Den første opgave, Claus Metzsch tager fat på i Caverion, er at strømline og strukturere ledelsen af de 12 servicecentre i Danmark, så det sikres, at de mange medarbejdere på tværs af serviceorganisationen trækker i samme retning og arbejder mod de samme mål.

Frisk luft til tankerne

Privat er Claus Metszch Jensen bosiddende i Stenløse sammen med sin kone Christina og deres i alt fire sønner fra tidligere ægteskaber. Han har en yderst aktiv fritid, og løber om vinteren 250 km om måneden, mens han om sommeren cykler mellem 600 og 900 km. Det giver nemlig frisk luft til tankerne – og mindre stress i hverdagen - mener Claus Metszch Jensen.


Downloads

Kontakt os eller tilmeld dig

Louise Wilhelmsen Journalist Direkte: +45 7623 2042 Mobil: +45 6189 5883 louise.wilhelmsen@caverion.com
Abonner på nyheder