Op til 30 % lavere brændstofforbrug på Rohde Nielsen skib
I samarbejde med Rohde Nielsen har Caverion stået i spidsen for den tekniske opgradering af skibet Njord R, som nu er blevet omdannet til et lavemissionsfartøj – nærmere bestemt et ’Hybrid Ultra Low Emission Vessel’. Projektet har integreret avanceret diesel-elektrisk hybridteknologi, der reducerer brændstofforbruget med op til 30%. Samtidig gør batteriteknologien det muligt for skibet at ligge i havn uden at frigive emissioner. Derudover kan skibets motorer køre 100% på biobrændstoffer (HVO100), hvilket sikrer en markant reduktion af CO2 udledning.